Fisk fanget på de viste fluer

 

 

2,1 kg gedde på hvid marabouflue

 

 

 

 

 

 

Andre fluer

 

 

Hvis man har tilbragt bare lidt tid her på siden, så har man nok fundet ud af, at vi er store tilhængere af flashfluer. Men det betyder ikke, at vi har udelukket alt andet. Så for at det ikke bliver for ensporet, så vil vi her forsøge at komme med lidt inspiration til, hvad man ellers kan lave bag fluestikket.

 

 

Jigfluer: Disse fluer er bundet på helt almindelige jigkroge, og er vel nærmest en blanding af jigs og fluer. De fiskes på alm. spinnegrej og går i vandet som jigs, men man binder dem som almindelige fluer. Disse er bundet mere målrettet mod aborre, men det udelukker jo sjældent, at gedder ikke kan finde på at smage lidt på dem. De er utrolig enkle at lave, og kræver ikke den store bindeteknik. 

 

   

       Jigfluer bundet af kaninstrips                  Jigfluer bundet af marabou

 

 

Maraboufluer: Herunder der der illustreret to ens fluer i forskellige farver. Begge fluer har to forskelligfarvede haler af kaninstrips. Kroppen er på begge fluer bundet af de samme farver kaninstrips (altså hhv. gul/hvid eller sort/rød), som er hacklet op langs krogen, sådan at kroppen får "striber". Hovedet er bundet af marabou. Derudover så er begge fluer bundet med grødebeskyttere. Hvis man kigger godt efter, så kan man se, at der omkring krogen er bundet en 0,70 mm nylonline, som grødebeskytter. Denne type grødebeskytter er klart nemmest at arbejde med på disse maraboufluer, da flashen på flashfluerne har det med at vikle sig ind i grødebeskytteren, sådan at fluen bare er en klump i vandet.

 

   

          Gul/hvid marabouflue                           Sort/rød marabouflue

 

 

Vi vil meget gerne understrege, at dette selvfølgelig ikke er nogen facitliste, men blot beretninger om vores erfaringer. Artiklerne er derfor ment som inspirationskilder og ikke andet.

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang, 30 år

Den meget aktive fisker, som ofte bliver utålmodig, hvis fiskene ikke bider med det samme.

 

Har grejæsken spækket med ethvert tænkeligt spinneagn, og har fanget fisk på stort set dem alle. Han er meget tro over for sine teorier, om så det tager år at bevise dem. Og så besidder han heldet og evnen, til at få de helt store madammer i tale.

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang.

 

 

Ronnie Bull, 34 år

Den mere vedholdende fisker, som ikke er bleg for at eksperimentere.

 

Laver mange fede grejløsninger selv og er vild med lir. Hans tålmodighed og tro på tingene, giver som regel altid fisk, også selvom hans ”lomme teorier” ikke altid holder. Har en utrolig evne til at fange 2-4 kilos fisk.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull

Ondfisk.dk © 2008