Catch & Release

Catch & Release

 

Begrebet "Catch & Release" (eller C&R som mange kalder det) er noget, som man heldigvis oftere og oftere hører fra lystfiskere. Især karpe- og fredfiske-fiskere har i årevis udøvet udpræget Catch & Release-fiskeri, og efterhånden vinder det også større og større indpas hos geddefiskere.

Selve genudsætningen er noget af det, som glæder os allermest.

 

Vi har siden vores interesse for geddefiskeriet startede genudsat samtlige gedder, som vi har fanget. Det har for os altid virket fuldstændig naturligt, at gedderne skulle genudsættes, da vi ikke havde lyst til at slå den fisk ihjel, som netop havde givet os en god oplevelse. Vi er jo også interesseret i, at den får mulighed for at reproducere sig, så vi i fremtiden kan fange endnu flere og større gedder.

 

Skulle man nu være interesseret i at hjemtage en gedde til at spise, så skal der selvfølgelig også være plads til dette. Dog vil vi klart opfordre til, at man genudsætter alle de store individer, som er med til at sikre bestandens bevarelse. Flere steder er der indført fangstvinduer, som alt efter sted er regler om, at f.eks. gedder imellem 55-75 cm eller 60-80 cm må hjemtages, og resten skal genudsættes. Vi vil klart opfordre til, at man, uanset regelsættet hvor man fisker, udøver sit fiskeri efter disse principper, og undlader at slå de store individer ihjel. Det er nemlig dem der er med til at sikre en god bestand af rovfisk i søen, og dem der bærer de stærke gener videre.

 

Landing og håndtering af gedder kan for den uerfarne fisker godt være lidt kryptisk. Gedderne slår ofte voldsomt omkring sig med hovedet med det syleskarpe gebis, ligesom at der ganske ofte hænger løse 3-kroge og dingler omkring munden på gedden, hvilket kan virke skræmmende for de fleste.

 

Er det muligt, så tager vi gedden i gællegrebet, hvilket dog kræver lidt øvelse, og at man lige orienterer sig om, hvor krogene er placeret, inden at man stikker fingrene ind under gællelåget. Når vi har fået fat i gedden i gællegrebet, så griber vi med den anden hånd omkring nakken på gedden, ligesom at vi klemmer ganske hårdt omkring gællelåget. Disse ting har det med at gøre, at gedden ikke basker så vildt omkring sig, ligesom at man har fuldstændig kontrol over fisken, hvis den skulle begynde at slå med halen og vride sig.

 

For at man kan håndlande gedder på denne måde, er det ofte nødvendigt at køre gedden en anelse mere træt under fighten, end man normalt ville gøre, hvis man tog den med en case. Dette er primært for, at det er nemmere at håndlande og håndtere gedden, uden at den forårsager skader på sig selv eller os. Samtidig er det også den største ulempe ved håndlanding af fisk, at de bliver mere trætte, og dermed også er længere tid om at komme sig igen, efter at have været fanget - Typisk er det ved især mindre gedder dog ganske uproblematisk, og de svømmer hurtigt videre.

 

Er det nu ikke muligt at få fat i gællegrebet, så bruger vi ved mindre gedder oftest lip-grippen sammen med grebet omkring nakken. Men ved gedder meget større end 2-3 kg, er dette ikke måden at gøre det på, da lip-grippen kan lave nogle grimme skader på kæbepartiet, hvis en tung fisk begynder at vride sig voldsomt, imens den stadig er delvist i vandet.

 

Ved landing af større gedder bruger vi oftest en case med knudefrit net af gummi. Dette har vi ikke altid gjort, og førhen håndlandede vi stort set alle vores fangster, og der findes både for og imod. Den helt klart største fordel ved en case af denne type er, at man hurtigere "sikrer" sig sin fangst, men også at man hurtigt kan afkroge fisken, og derefter lade den forblive i vandet i casen, imens man finder kamera, vejeslynge mm. frem. Fisken får så mulighed for lige at "få vejret" igen efter fighten, og ofte virker de så ikke helt så paniske, når de kommer op til vejning og fotos efterfølgende - Men bedst af alt, så kommer de sig meget hurtigere, når man genudsætter dem efterfølgende.

 

Vi var i en periode gået helt fra at tage fisken i en case, da krogene havde det med at sætte sig fast i nettet, hvilket gjorde det yderst besværligt at frigøre gedden efterfølgende. Men dette problem har man ikke med et net/case af gummi.

Understøt især større gedder under bugen, da det at hænge lodret kan skade fisken

 

Understøt så vidt muligt gedden under bugen. At hænge lodret er ikke nogen naturlig position for en gedde, og den har ikke nogen muskler, som holder på bug og indvolde. Især ved større og rogntunge gedder er dette vigtigt, da vægten på mave og indvolde på disse er størst. Ved gedder fanget lige op til gydningen kan man ofte opleve, at det vælter ud med rogn, når gedden holdes lodret. Men placerer man sin hånd helt nede ved gattet og får gedden op i vandret position, så standser man dette.

Fotograferingen er der selvfølgelig tid til, men gør det hurtigt

 

Gør tiden som gedden er oppe af vandet så kort som mulig. Tænk på, at gedden netop har udkæmpet en kamp for livet, for derefter at blive taget op af vandet, hvor den ikke kan "ånde". Det gælder derfor om at have styr på tingene, inden fisken kommer op i båden, så man ikke først skal til at lede efter tænger, kamera, vægt mm. Jo før fisken kommer ud igen, jo bedre er dens chancer for at overleve.

 

Gællegrebet er noget af det, som mange har svært ved at lære. Til at starte med kan det også virke lidt grændseoverskridende, at stikke sine fingre ind under gællelåget og ind til de skarpe tænder. Men når det sidder på rygraden, så er det absolut den bedste måde at håndtere og lande mindre gedder på.

 

Man stikker pegefingeren ind bag gællelåget, og fører den frem mod munden langs kanten på gællelåget. Man skal være sikker på, at man ikke har fået fat i gællerne, da disse er meget følsomme. Næsten helt oppe ved munden kommer der modstand, og det er her, at grebet skal sidde.

 

Alt efter størrelsen på fisken, så skal man nu vurdere, hvor mange fingre man kan tage ind under gællelåget, uden at man kommer i berøring med tænderne på den anden side. Gedder omkring 0,5 kg bruger vi kun en finger (pegefingeren), da der ikke er plads til mere i den lille mund. Gedder omkring 1,5 kg bruger vi 2-3 fingre mens vi ved gedder på 2 kg og derover kan bruge 3 fingre eller mere. Klem sammen omkring gællelåget, sådan at fisken ikke kan ruske sig fri, og man kan hurtigt mærke, om grebet sidder der, og om man har ordentlig fat i gedden. 

Gedde på 2,7 kg - Bemærk, at der ikke er nogen tænder i nærheden af fingrene

 

Ved mindre gedder kan man også sagtens anvende gællegrebet. Der kan man med en pegefinger under gællelåget holde fisken fuldstændig fast under afkrogningen.

Gedde omkring 1 kg - Pegefingeren passer lige ind under gællelåget

 

Gedden har langs gællerne nogle små fine tænder, som ofte giver lidt rifter. Det er dog yderst sjældent, at man kommer direkte til skade ved disse, men ofte kan man efter en god dag have lidt rifter på fingrene. Typisk mærker man slet ikke, hvis man kommer i berøring med disse, og det er først efterfølgende, at man lægger mærke til, at man har fået lidt rifter. Til gengæld så bliver det ved med at bløde i lang tid, da rifterne er så fine, ligesom at gedden på sine tænder har nogle enzymer, som gør, at blodet ikke koagulerer/størkner.

Sådan åbner man forsigtigt munden for krogløsning og skrammer er en del af gamet

 

Gedden er en grov fisk, og det er ikke sjældent, at vi får lidt skrammer af at håndtere fiskene. Men det er vi helt afklarede med, for ellers skulle vi jo have valgt at fiske efter fred- eller fedtfinnefisk. Men det er jo lige præcis det lidt brutale ved gedden, som vi kan li.

 

Der er kun én ting der virker, når man skal lære gællegrebet – Learning by doing. Lad være med at forsøge at håndlande din første gedde, da dette godt kan give en på opleveren. Land istedet gedden i en case eller lignende, og forsøg så forsigtigt at bruge grebet til at åbne munden til krogløsning. Man skal holde fast som vist på billederne herover. Når man så er blevet fortrolig med dette, så bliver det også mere naturligt, at lande fisken i grebet.

 

Slimlaget på geddens skæl er faktisk dens yderste lag "hud", og er med til at forhindre, at den er modtagelig for infektioner og sygdom. Geddens lag af skæl er meget tyndt, og er i sig selv ikke nok til at beskytte gedden, hvorfor det er utrolig vigtigt, at man passer på dette slimlag.

 

For lige at tage de mest åbentlyse, men desværre oftest sete tilfælde først, så er det selvfølgelig ikke i orden, at man smider gedden ned i bunden af en beskidt båd, trækker den igennem jord, mudder, græs eller siv eller sågar tører den af med et håndklæde og håndterer den med tøre handsker. At dette ofte sker alligevel, skylder formentlig uvidenhed om, hvad dette kan have af konsekvenser for gedden.

 

Fugt grundigt alle områder, som gedden kommer i berøring med som f.eks. håndteringsmåtte, vejeslynge og hænder, da dette minimerer slid på slimlaget. Er det nødvendigt at ligge fisken på en overflade af en art, så læg den på en glat og "ikke sugende" flade, som både er fugtet og ren for snavs.

Knudefrit net af gummi reducerer slidtage på slimlaget til et minimum

 

Undersøgelser har vist, at hvis man bruger en stor grovkornet case af alm. tråd/snor og med knuder, så kan dette ødelægge over 25 % af geddens slimlag. Bruger man derimod et net af gummi uden knuder, så bliver dette reduceret helt ned til ca. 2 %, da gumminettet ikke på samme måder "suger" væske, og da knuderne ikke kradser i fisken. Der er altså alle gode grunde til at kassere sit gamle "Bilka-case" og få skaffet sig noget ordentligt.

 

Vær også opmærksom på, at andre redskaber man bruger til håndtering, som vejeslynge, håndteringsmåtte, målebånd og evt. hansker ikke kan beskadige slimlaget på fisken.

 

Komplicerede krogninger er selvfølgelig noget, som vi alle kan komme ud for. Forskellen er så, hvordan man forholder sig til krogløsningen, og hvor skånsomt man får pillet krogene fri.

 

Vi har indtil flere forskellige tænger til krogløsning med, da nogle tænger er bedre i nogle situationer end andre. Den typiske spidstang er nem at arbejde med, og er derfor lettere at bruge, ved ukomplicerede krogninger af især små-gedder, da den ikke fylder så meget i munden. Sidder krogene godt fast, så er det til gengæld vigtigt, at man kan få ordenligt fat i krogen, ligesom at det altid er rart at have en ekstra lang krogløsner i baghånden til de helt dybere krogninger.

 

Af og til kan det blive nødvendigt at klippe krogene eller o-ringene, for at kunne få krogene ud, så have altid en tang med til dette også. Men klipper man nu krogene, så klip dem i krumningen, sådan at skæftet ikke forbinder den med de andre kroge på 3-krogen. Sådan en 3-krog kan gøre utrolig stor skade, hvis den havner i maven på en gedde.

Der er ikke meget plads i den lille mund     En grim krogning, hvor krogen blev klippet        

 

Det er absolut ikke i orden bare at klippe forfanget, hvis man ved fiskeri med agnfisk oplever en for dyb krogning. Klip altid så langt nede på krogen, som man kan, og fjern så meget af krogene, som det er muligt. Undersøgelser har vist, at de fleste gedder med et krogsæt i maven ikke overlever den første vinter, og hvis de så gør, så sidder krogsættet stadig i mave og indvolde et år efter. Skrønen om at en gedde sagtens kan tåle at have et forfang i maven, og at det ruster hurtigt op, passer altså ikke.

 

Modhageløse kroge er en rigtig god ide, hvis man ønsker at skåne fiskene, som man fanger. Vi er selv gået over til at klemme alle modhagerne på vores kroge, og det er vi faktisk blevet positivt overraskede over.

 

Vores største frygt var, at man ville miste en del fisk på denne måde, men det er faktisk ikke vores indtryk. Man kan selvfølgelig ikke påstå, at krogene holder endnu bedre fat, men lige så godt eller i hvert fald meget tæt på. Holder man bare linen nogenlunde stram under fighten, så giver det ingen problemer.

 

Til gengæld så er det virkeligt en fornøjelse at afkroge fiskene. Førhen skulle vi ofte have voldsomt fat i krogen, for at få den rykket fri, og af og til med skader på geddens kæbe- og tandparti til følge. Sidder krogen yderligt med modhageløse kroge, så kan vi ofte afkroge fisken med fingrene, så længe man bare har nogenlunde godt fat i krogen, og gedden ikke basker for vildt omkring sig.

 

Vores frygt og skepsis omkring modhageløse kroge er virkeligt blevet bragt til skamme, hvorimod det er en udsøgt fornøjelse, at man ikke længere skal knokle krogene fri. Det er også med til at gøre, at gedderne kommer markant hurtigere ud i vandet igen, samt at vi ikke behøver at klippe så mange kroge som tidligere, da krogen ikke laver nogen skader på fisken, når man trækker den retur.

 

Man kan måske ligefrem argumentere for, at man fisker mere effektivt på dage, hvor der virkeligt er gang i gedderne. Ofte, når der er virkeligt fyr i pinde-gedderne, så tager det alligevel en del af vores tid, når man skal afkroge adskillige fisk, når krogene sidder så hårdt fast. Med de modhageløse kroge, så tager det næsten ingen tid at afkroge fiskene, og ofte kan man med en lang tang blot afkroge dem i vandet. Dermed er man også hurtigere i gang med at fiske igen, hvilket jo forøger chancen for, at man får den helt store fisk på.

 

Vejningen af gedder kan gøres på flere måder, og alt efter størrelsen på fisken, så kan/skal man anvende forskellige metoder. Ved "mindre" gedder op til 4-6 kg bruger vi typisk en lip-grip med vægt i. Dette er klart den hurtigste måde at veje gedder på, og fisken kan derfor hurtigere blive genudsat, og ikke være så afkræftet efterfølgende - Dermed har den også bedre mulighed for at overleve, da den bedre kan "klare sig" efterfølgende.

 

Ved vejning af større eller rogntunge gedder, så bruger vi altid en vejeslynge. Dette er lidt mere tidskrævende, ligesom at fisken også mister noget af sit slim-lag, når den hænger i sådan en slynge, selvom den er konstrueret til at minimere dette. Husk dog altid at gøre vejeslyngen våd inden, at fisken kommer i den, da den ellers vil slide voldsomt på fiskens slimlag.

Ca. 6 kg gedde i vejeslyngen             Ca. 4 kg gedde i lipgripen

 

Det er lidt en afvejning af en hurtig men lodret vejning og ingen skader på slimlaget eller en længerevarende vejning i vandret position med lidt slid på fiskes slimlag. Der er for og imod begge dele, og selv eksperterne kan ikke helt blive enige om, hvad der er bedst.

 

Derfor har vi valgt denne opdeling, og lader vægten på bugen af fisken afgøre, om den bliver vejet i slyngen eller lip-grippen. Gedden har jo som tidligere nævnt ingen muskler, som understøtter bugen i lodret position, hvilket gør at maven trykker ned på tarme mm. 

 

Uanset hvilken metode man bruger til håndtering og vejning af fisk generelt, så husk at gøre hænder, vejeslynge, håndteringsmåtte mm. våde, da dette nedsætter det slidet på fiskens slimlag markant.

 

 

Genudsætningen af især mindre gedder er typisk ganske uproblematisk. Det virker lidt som om, at de ikke bliver helt så afkræftede af at blive fanget og komme op af vandet i en kort periode.

 

Men ved større gedder så skal man oftest lige hjælpe dem lidt. Med et fast greb om halen og evt. suppleret med en støttende hånd under bugen, så kan man holde dem oprejst i vandet, imens de lige kommer til kræfter.

 

Sker genudsætningen i strøm-vand, så hold fisken op imod strømmen, da det at få vand baglæns ind over gællerne kan overilte/drukne fisken. Er fisken meget afkræftet, og sker genudsætningen i stillestående vand, så kan man kortvarigt og blidt trække den meget langsomt frem og tilbage i vandet. Typisk går det dog lige så hurtigt ved, at man bare holder den i vandet, men ind imellem kan det være nødvendigt, at hjælpe den lidt - Men igen, man skal ikke hovedløst trække den frem og tilbage, da den jo så netop vil få meget vand presset bagud over gællerne.

Genudsætning af gedde på 6 kg                    Man må have lidt tålmodighed

 

Man kan også komme ud for, at gedden ikke kan holde sig "oprejst" ved genudsætningen, og at det virker som om, at den ikke kan orientere sig. Dette kan også afhjælpes på samme måde, med at man holder den i "oprejst" position. Nogle gange skal man bruge op til et par minutter på denne måde, men man kan tydeligt mærke, når fisken er klar til at svømme videre. Slipper man fisken for tidligt, så vil man ofte opleve, at den ligger med bugen i overfladen og plasker med halen - Giver man den lige lidt længere tid til at komme sig under genudsætningen, så vil den derimod svømme ubesværet videre.

 

 

Gedden er en af de fisk, som klarer sig bedst, efter at have været fanget og genudsat. Selvfølgelig er de mærkede efter de kræftanstrængelser, som dette må medføre, men det er typisk noget de kommer sig over indenfor et døgn. Vi har oplevet, at Wang en kold januardag fangede en gedde på 2,7 kg, som havde et meget markant ar på den ene side. Ca. 3 timer senere fangede Bull samme gedde, som igen gav en ganske udemærket fight. Så med lidt hurtig håndtering, så vil de typisk komme sig ganske hurtigt efter at have været fanget.

 

Undersøgelser har vist, at "kun" ca. 2 % af gedder som genudsættes dør, og at dette ofte hænger sammen med komplicerede krogninger, hvor fisken bløder fra gæller eller andre vitale organer. Denne dødelighed kan reducereds yderligere, hvis man fisker aktivt med større agn som woblere eller lignende, da disse ikke har tendens til at sætte sig så dybt i fiskens spiserør og gæller, ligesom at man typisk giver tilslag med det samme. Den fiskemetode som giver de flest komplicerede krogninger, er ved fiskeri med agnfisk.

 

Vores råd til alle der fisker med agnfisk er, at de skal bruge korte og stive stænger (evt. spin- jerkstænger) og skarpe kroge. Så behøver man slet ikke at vente så længe med at give tilslag. Oftest gør vi med det samme, at vi har fået strammet linen op, og vi kroger da størsteparten af de gedder, som bider på vores agnfisk - Også langt flere end vi gjorde førhen, hvor vi oftest ventede lidt, men hvor krogene var af lidt dårligere kvalitet og stængerne noget blødere og længere.

Hellere en klippet krog end en skadet fisk

 

Derudover så skal man ikke være så ræd for at klippe en krog eller O-ring, hvis dette vil gøre, at man ikke skader fisken nær så meget som ellers. Hav altid et eller flere ekstra krogsæt med i tasken, sådan at det ikke vil hæmme fiskeriet efterfølgende, ligesom at man naturligt ikke holder så meget igen med at klippe krogene, hvis det nu er det bedste for fisken.

 

Du kan se meget af det udstyr vi bruger til håndtering af fiskene under artiklen Praktiske hjælperedskaber, som du også kan finde under menupunktet Grej.

 

Forskning indenfor bæredygtigt og skånsomt geddefiskeri har i lang tid været meget begrænset, og viden omkring håndtering mm. har derfor også været baseret på, hvad lystfiskerene mente var det bedste for fisken.

 

Heldigvis er dette ved at ændre sig, og herhjemme har DTU-Aqua efterhånden skrevet flere artikler omkring, hvordan man bedst passer på bestandene af rovfisk i søer mm. De er p.t. i gang med at lave en "Søhåndbog", som, når den er færdig, vil være frit tilgængeligt på deres hjemmeside.

 

Vi har været i dialog med DTU, og har fået lov til at lave henvisninger til nogle af deres artikler her på siden, sådan at flere kan få glæde af dem. Artiklerne har løbende været med i DSFs "Sportsfiskeren", men er ikke længere tilgængelig andre steder. Husk dog på, at der er copyright på disse artikler, og at man derfor ikke bare kan "bruge" dem, som det passer en.

  Køkkenvindue med udsigt til store gedder            Catch and release med omtanke

                    Geddestress                                                Pas på slimen

 

Vi har selv indsendt størstedelen af vores fangstrapporter til DTU, for at de har bedre mulighed for, at følge med i bestandene i de forskellige søer. De arbejder p.t. også på at få lavet en online-fangstrapportering, så det bliver nemmere og hurtigere at indrapportere sine fangster - Når denne er oppe at køre, så laver vi selvfølgelig en henvisning herfra til den, og opfordrer selvfølgeligt til at man bruger den så flittigt som muligt.

 

 

Husk nu på, at der ikke kommer nogen og udsætter gedder, når de alle sammen er fisket op, ligesom at det også tager mange år for en gedde, at vokse sig stor. Værn derfor om bestanden, og vær på den måde med til at sikre, at du også selv i fremtiden kan fange store og flotte gedder.

 

 

 

Vi vil meget gerne understrege, at dette selvfølgelig ikke er nogen facitliste, men blot beretninger om vores erfaringer. Artiklerne er derfor ment som inspirationskilder og ikke andet.

Ondfisk.dk © 2008

 

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang

Bosiddende i Esbjerg-området.

 

Yndlingsfiskemetode er store gedder på jerkbait og gerne i perioden, hvor de kan fiskes på helt lavt vand.

Elsker det adrenalinkick man får, når gedderne tager agnen hårdt og aggressivt. Ynder også en langsom swim-bait, en hurtig spinner eller en tur med fluestangen.

 

Fisker også en del på de jyske kyster efter bl.a. havørreder.

 

Båd: Askeladden 475 Fighter

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang

 

 

 

Ronnie Bull

Bosiddende på Hornsherrede imellem Roskilde- og Isefjorden på Sjælland.

 

Yndlingsfiskemetode er store brakvandsgedder på fluestangen, og ynder selv at binde fluerne, tilpasse forfang, liner og alt hvad dertil hører.

Står heller ikke af vejen for fiskeri med jerkbait, store gummidyr eller en kæmpe spinner, som helst skal "Burnes".

 

Besøger også jævnligt Roskilde og Isefjorden efter havørrede, aborre eller bare hornfisk for sjov.

 

Båd: Linder 400 Sportsmann.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull