Flashflue bindevejledning

Bindevejledning: Flashflue / Flashstreamer

 

I teksten her vil vi beskrive, hvordan vi binder den klassiske flash-geddeflue. Fluen bliver ikke så voldsomt stor eller fyldig i vandet, da den udelukkende består af softflash/flashabou, som har det med at klaske lidt sammen. Til gengæld er den utrolig livlig, og har en virkelig fed og pulsernde gang i vandet - Og det gode ved, at den klasker lidt sammen er, at den til gengæld kaster ganske godt.

 

Fluen er lidt af en klassiker, og er efterhånden blevet bundet af mange forskellige gedde-flue-fiskere igennem tiden, og med stor succes. Vi har selv fisket rigtig meget med denne slags fluer, og fanget et hav af gedder på dem, men efterhånden har en god sjat ganske pæne aborre også budt sig til. 

 

Fluen kan bindes i utallige farvekombinationer, og det er kun fantasien, der sætter grænserne. Den flue vi her vil illustrere, er en kobber/guld flashflue, som skifter i farverne fra krogøjet og ned langs fluen kobber / guld / kobber / guld. Netop denne farvekombination har virket rigtig godt for os, og vi har bemærket, at dette meget farvede cone-head ofte kan gøre forskellen på de lidt træge dage.

 

Krogen vi anvender er typisk Mustad kroge i størrelsen 2/0 til 5/0, afhængigt af hvor stor en flue. Det der er vigtigst er, at man ikke vælger en for lille krog, eller krog med for kort skæfte, om man vil, da selve krogen så kommer til at være placeret meget langt fremme på fluen. Så vil man ofte opleve, at gedderne ofte bare bider noget af halen, og at man ikke får dem kroget ordentlig.

 

Bindetråden man skal bruge til geddefluer, skal være noget kraftigere end den tråd man bruger til almindelige fluer. Tråd vi kan anbefale er kevlar-tråd eller Uni 6/0 Big Fly tråd. Bruger man en for svag bindetråd, så kan man let komme ud for, at gedden bider tråden over, og en dubbingløkke går op, så ca. halvdelen af flashen falder af fluen - Det er altså ikke det sted, man skal spare.

 

Flashen: vi bruger til denne type flue er helt alm. softflash/flashabou, som er et utrolig levende materiale i vandet, og giver fluen en virkelig levende og pulserende gang i vandet.

 

Hovedet: Består her af et conehead i orange, men man kan selvfølgelig også anvende bly-tråd eller slet ikke noget, hvis der skal fiskes over helt lavt vand. 

Bindevejledningen 

 

Start oppe ved krogøjet, og bind et par lag af tråd på det øverste stykke af krogskæftet. Det er her coneheaden skal være, og den er lettere at få til at sidde fast, hvis bindes et par lag af bindetråd på, så den sidder lidt stramt. Vikkel herefter et enkelt lag tråd ned langs fluen, til man når ca. midt på, hvor man afslutter med en knude og giver hele stykket godt med lim/lak. Klip tråden, så man har mulighed for at få cone-headen ind over krogen og op lige bag ved krogøjet. Vent dog med at give cone-headen lim/lak. Bind herefter tråden fast på krogen igen ca. midt på krogskæftet, og bind tråden hele vejen ned til hvor krumningen på krogen begynder, og giv herefter hele stykket lim/lak.

 

Til halen skal man klippe en passende mængde guld-flash af, så det er ca. den dobbelte længde af, hvad man vil have halen til at være. Brug evt. længden fra stripsen omkring flashen og ned som 1 længde, bare for at have noget at forholde sig til. Fordel den afklippede flash mellem fingrene, så enderne ikke er lige lange.

 

Bind herefter flashen på lige før krumningen på krogen, så ca. 2/3 dele eller 3/5 dele stikker bagud. Når man så har bundet det godt fast, så viger man den fremadrettede flash tilbage hen over bindingen, sådan at peger bagud sammen med det andet flash, og bind det så fast og giv lim/lak. Dette er med til at give halen lidt mere fylde og gør også at enderne ikke bliver lige lange. Men vigtigst af alt, så bliver det en stærk hale. Det er ikke så nødvendigt, at halen bliver mere fyldig end det vist på billedet, men det vigtigste er, at den ikke bliver helt lige for enden, da halen så bliver nærmest livløs i vandet. Man kan evt. "tapere" halen lidt med en saks.

 

Nu skal man så have lavet en dubbingsløkke. Træk 40-50 cm tråd ud af trådholderen, og lav en 15-25 cm åbenstående løkke med bindetråden (se billedet ovenfor). Kør trådholderen 2 gange rundt om løkken, sådan at den bliver helt lukket og fast oppe ved krogen, og fastgør løkken godt på krogen og giv den en god gang lim/lak. Man kan med fordel binde ”hovedtråden” helt op til krogøjet, hvor man med hakleklemmen fastgør den til krogøjet, sådan at trådholder og tråd ikke er i vejen, når man nu skal til at arbejde med dubbingsløkken – Bare et lille fif.

 

Nu skal man have fordelt en masse kobber-flash jævnt ind i løkken, og så efterfølgende sno løkken sådan, at den låser/klemmer fast om flashen – Og dette kan gøres på flere forskellige måder. Men uanset, så giv gerne løkken lidt voks, sådan at den griber bedre fat i flashen.

 

Den normale metode er, at man blot tage en bunke med flash, og så fordeler den i løkken. Men når man udelukkende arbejder med softflash/flashabou, så har den lidt en tendens til bare at lægge sig i store klumper, og ikke rigtig vil fordeles ordentlig. Derfor vil vi her vise en lidt alternativ måde, men dog også mere tidskrævende måde, at gøre dette på.

 

Læg 8 – 12 mindre bunker af flash klar på bordet. Klip flashen i forskellige længder, sådan at de første er 2/3 af den flash, som blev klippede af til halen. Læg herefter et par bunker med 1/2 længde af halen til sidst et par bunker med 1/3 af halelængden.

 

Så tager man fat i dubbingsløkken med to fingre, og snor den 4-5 gange, åbner den i bunden, tager den første bunke flash (med 2/3 dele længde flash), og kører det helt op til hvor snoningen begynder. Her holder man det fast, mens man med de to fingre igen snor dubbingsløkken 3-4 gange. Nu skulle løkken gerne holde om flashen, og så gentager man bare processen igen og igen, og det er utrolig vigtigt, at man under hele processen holder løkken helt fast, så snoningerne ikke bliver slappe og flashen falder ud.

 

Når alt flashen er kommet ind i løkken, så kan man med fingrene lige fordele det lidt mere - Men lad være med at trække i flashen, da den ikke sidder fast endnu. Det er meget vigtigt, at flashen bliver godt fordelt - Ligger den i klumper, bliver fluen knap så fyldig og livlig i vandet, ligesom at tråden så ikke holder så godt om materialerne.

 

Herefter tager man dubbingstwisteren, og placerer den i bunden af løkken og snor den til den er på grænsen til at krølle tråden. Vær sikker på, at dubbingstwiteren er placeret helt i bunden på løkken, og at den bliver snoet den rigtige vej, da alt andet giver et knap så ønsket resultat.

 

Så skal man bare have rettet flashen ud, så den hænger frit og ikke er viklet rundt om tråden - Hertil kan man evt. bruge en lille kam, en tør dubbingnål eller spidsen af en lukket saks. Så skulle man gerne sidde med en fast snoet løkke, hvor flashen er fordelt nogenlunde som på billedet nedenfor - altså med det længste flash øverst og det mindst nederst.

 

Nu skal man så have "hacklet" løkken med flash rundt om krogskæftet, og samtidig sørge for, at flashen ikke vikler sig for meget ind. Det gør man lettest ved, at man puster eller reder flashen bagover samtidlig med, at man vikler det omkring krogskæftet. Det kræver lidt øvelse, men efter et par gange har man fået meget godt fat i det. Forsøg at få det til at fylde ca. 1/3 af det resterende krogskæfte, da der gerne skulle være plads til yderligere to dubbingsløkker.

 

Når man har "hacklet" hele løkken omkring krogen, så skal løkken bindes fast på krogen. Dette gøres lettest, ved at man holder om dubbingtwisteren, imens man igen kører trådholderen et par gange rundt om dubbingløkken og strammer til - Og igen husk at give det lidt lim/lak, men uden at det kommer op i flashen.

 

Denne procedure gentager man så 2 gange mere, og skiftevis med guld/kobber, sådan at halen er guld, første dubbingsløkke er kobber, nr. 2 er med guld og den sidste med kobber. Det kan godt være svært at se effekten af dette, mens fluen sidder i fluestikket, men har man været bare nogenlunde til at få tilpasset længderne på flashen, så kan man se det første gang, fluen kommer i vandet.

 

Vi plejer at lave de længste stykker flash til hver dubbingsløkke kortere og kortere, for hver dubbingsløkker, sådan at stykkerne som i den første var 2/3 i den sidste dubbingsløkke nærmere er 1/2 længde. Ofte vil dette også passe med, at man ikke har plads til mere på fluen alligevel, selvfølgelig ud fra hvor stor en krog man anvender. Dette er med til at gøre "striberne" mere synlige, ligesom at den kortere flash ikke så let klasker sammen, når den bliver våd. Det er også derfor, at det er godt at afslutte hver dubbingsløkke med kort flash, da det giver liv til det noget længere flash i den næste dubbingsløkke.

 

Fluen afsluttes ved, at man lavet et par whipfinish og så klipper tråden. Oftest gør vi også det, at fluen sættes i stikket, så det peger ned, og så får den lige et par dråer sekundlim ind under coneheaden, for både at sikre, at tråden ikke går op, men også for at lime coneheaden fast - Pas igen på, at limen ikke kommer op i flashen.

 

Et godt råd er, at når man går i gang med at binde geddefluer, så bind et par stykker af gangen. Man mister hurtigt fornemmelsen af hvor meget flash der skal bruges, ligesom at man hurtigt bliver lidt rusten i teknikken. Og hvis du ved første forsøg sidder med en flashflue, som bare nogenlunde ligner den, som der er bundet her, så skal du være ganske godt tilfreds. Har vi været væk fra fluebinderiet i bare et par måneder, så kan det hurtigt mærkes, at man er blevet lidt rusten. 

Dette er nok en af de geddefluer vi igennem tiden har fanget flest fisk på overhovedet.

 

Denne type flash-fluer er nok noget af det mest anvendte og velfangende igennem tiden indenfor dansk geddefluefiskeri. De kan selvfølgelig bindes i et hav af forskellige farver, og der er ingen grænser for, hvad der kan få en gedde til at hugge, så længe det "flasher" og bevæger sig livligt i vandet. Vi har selv haft rigtig godt fiskeri både med den viste flue, men også med flere af de viste variationer herunder.

Her er et par andre fluer bundet ud fra samme opskrift

 

Som nævnt indledningsvist, så bliver denne type fluer ikke så voldsomt store, og kan derfor snildt fiskes på #7 - #8 grej (dog med lidt kortere kastelængde til følge). Det er ikke sjældent sket, at vi har hevet 5-10 gedder op pr. mand på disse fluer, og at nogle af gedderne endda har været så aggressive overfor dem, at de har ramt ved siden af flere gange, men bliver ved med at hugge. Så på det lidt lettere grej, med muligheden for stribevis af spektakulære hug, og måske et par grove aborre som sidegevinster, så kan vi kun på det varmeste anbefale denne typpe fluer.

 

 

Vi vil meget gerne understrege, at dette selvfølgelig ikke er nogen facitliste, men blot beretninger om vores erfaringer. Artiklerne er derfor ment som inspirationskilder og ikke andet.

Ondfisk.dk © 2008

 

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang

Bosiddende i Esbjerg-området.

 

Yndlingsfiskemetode er store gedder på jerkbait og gerne i perioden, hvor de kan fiskes på helt lavt vand.

Elsker det adrenalinkick man får, når gedderne tager agnen hårdt og aggressivt. Ynder også en langsom swim-bait, en hurtig spinner eller en tur med fluestangen.

 

Fisker også en del på de jyske kyster efter bl.a. havørreder.

 

Båd: Askeladden 475 Fighter

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang

 

 

 

Ronnie Bull

Bosiddende på Hornsherrede imellem Roskilde- og Isefjorden på Sjælland.

 

Yndlingsfiskemetode er store brakvandsgedder på fluestangen, og ynder selv at binde fluerne, tilpasse forfang, liner og alt hvad dertil hører.

Står heller ikke af vejen for fiskeri med jerkbait, store gummidyr eller en kæmpe spinner, som helst skal "Burnes".

 

Besøger også jævnligt Roskilde og Isefjorden efter havørrede, aborre eller bare hornfisk for sjov.

 

Båd: Linder 400 Sportsmann.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull