Bullfly(kobber/guld): Dette er Bulls absolutte storfanger af geddefluer. Men om dette så hænger sammen med, at han stort set ikke fisker med andet, det må være usagt. Der er en deltaljeret beskrivelse af hvordan man binder fluen under flashflue bindevejledning.

Bullfly
Wangfly (rød/guld): Her er så en af Wangs absolutte favoritter. Fluen er stort set magen til Bullfly, og vi er faktisk lidt i tvivl om, hvilken der er "originalen", og hvilken der er "efterligningen". Men faktum er, at de begge er fortindelige, og at det nok i bund og grund er lidt tilfældigt, hvem der foretrækker hvad.

Wangfly på str. 2/0 krog med kun 2 dubbingløkker
Kobber/rød flashflue: Ingen af os har denne model som egentlig farvorit, men det gør den ikke nødvendigvis ringe. Bull fangede en dag en rigtig fin gedde på denne model, og det efter at han havde kørt "Bullfly" hen over akurat samme spot 20-25 gange. Men første gang med kobber/guld, og så var der hug. Den illustrerede model er ligeså monteret med en propel (den som Savage Gear sælger til at lave forfang med). Dette er lidt på teststadiet endnu, og den har p.t. kun været kortvarigt i vandet. Dog ser den rigtig fint ud i vandet, så mon ikke den snart får sig et par pæne gedder på samvittigheden.

Kobber/rød flashflue som er monteret med en propel foran coneheaden
Sølv/blå flashflue: Denne flue er også lidt af en klassiker, og en lignende model har da skænket Wang et par ganske pæne gedder. Den illustrerede flue er bundet på en lille 2/0 krog, og har derfor kun 2 dubbingløkker. Desuden er denne også monteret med propeller og conehead i samme farver som resten af fluen, hvilket også er på teststadiet endnu.

Sølv/blå flashflue som er monteret med sølv/blå conehead og propel
Sølv/guld flashflue: Her er så samme model som Bullfly og Wangfly, men blot bundet i sølv/guld flash, og der kan man endelig se effekten af at skifte i farverne for hver dubbingløkke. Effekten er næsten den samme på de andre fluer, men dette er blot svært at fange på et billede. Denne flue har istedet for et conehead monteret med en "Real-eyes" stift med øjeholdere, hvilket gør den markant tungere i snuden. Dette giver fluen en endnu mere "Jiggende" gang i vandet, ligesom at den fisker lidt dybere, end fluerne med et enkelt conehead.

Sølv/guld flashflue monteret med "Real-eyes"
Blå/grøn flashflue: Eller det som flashproducenten kalder for "Kingfish Blue" (som er den blå) og "Blue" (der så er grøn). Modellen har kun fået korte og sporadiske forsøg, men bare synet af den gør, at man har en ide om, at den en dag fanger noget stort. Bare fordi den er anderledes, og fordi at krog og conehead macher fluens farver. Den er bundet på en str. 6/0 krog, og er vel 3-5 cm længere end vores gennemsnitlige flashfluer. Om ikke andet, så får den smilet frem på læberne, hver gang man åbner flueæsken, og får øje på den, bare fordi den er så speciel.

Blå/grøn flashflue med grøn krog og blåt conehead
Grøn/sølv og sølv/rød flashfluer: Disse fluer er også lidt af nogle klassikere, og vi har også fanget fisk på den begge. Dog har de kun leveret pinde for os, men mon ikke det er lige så meget tilfældigt. Vi kender til lignende fluer, som begge har leveret fisk over 1 meter, så de kan godt.