Billeder fra Karlsgårde Sø

 

 

Blik mod syd-øst over østsøen fra broen v. Tambours Have.

 

En tåget morgen i østsøen.

 

Blik over lavområdet i hovedsøen fra broen.

 

Wang på vandretur i den lavvandede del af hovedsøen.

 

Blik mod syd-øst ud over hovedsøen ved solopgang.

 

 

 

 

 

 

Karlsgårde Sø

 

 

Karlsgårde sø og de tilhørende kanaler hører under Sydvestjysk Sportsfiskerforening. Søen blev i 1921 opdæmmet for at lave strøm ved Karlsgårde Værket. Søen er 85,7 ha, og består af et vestlig bassin på 71,8 ha og et østlig bassin på 13,9 ha. Søen er dybest ca. midt på det bredeste område af vest bassinet, hvor der (alt efter vandstand) er 5 - 6,5 meter dybt.

 

I 2010 efter at snæbelprojktet blev afsluttet, blev der også lukket for tilstrømningen af vand fra Holme Kanal, som delvist er blevet fyldt op med jord. Karlsgårdeværket producerer derfor ikke længere strøm, men fungerer som overløb fra søen, for at holde en jævn vandstand. Eneste tilløb af vand er nu en lille bæk i den fjerne ende af østsøen samt evt. nedbør.

 

  

 

- Der må fiskes med 1 stang pr. person, dog 2 stænger, når den ene udelukkende anvendes til at fange agnfisk (karpekort dog 3 stænger).

 

- Der må fiskes fra båd, pontonbåd og flydering, og der må hverken anvendes el-, benzinmotor eller sejl.

 

- Agnfisk skal være fanget i Karlsgårde Sø eller være saltvandsfisk (så som sild og makrel). Overskydende Agnfisk efter endt fiskeri skal genudsættes i søen.

 

- Der må hjemtages 1 gedde imellem 50 - 75 cm pr. døgn, alle andre gedder skal genudsættes.

 

 

Søen har gennem tiden leveret mange gode gedder, og vi har selv fanget mange og også ganske pæne gedder i søen. Desværre må vi også erkende, at et overvældende indryk af tyske fiskere i 2007 har sat sit aftryk, og fiskeriet har sidden været lidt sløjt.

På den baggrund fremlagde vi (og fik indført) i 2008 et forslag om, at der kun måtte hjemtages 1 gedde imellem 50 - 75 cm pr. døgn (imod tidligere 3 gedder i alle størrelser), for at sikre et bedre fiskeri i søen for fremtiden. 

 

Aborre er der også nogle af, men de største vi har fanget er omkring de 600 gram, og dem er der langt imellem. Derudover tages der jævnligt store karper i søen, og i 2007 blev der fanget en karpe på 20 kg.

 

Området er utrolig naturskønt, og man ser jævnligt fritgående rådyr, ligesom man jævnligt oplever rovfugle svæve højt over trætoppene.

 

Der blev igennem 1960-70erne udledt en del kviksølv fra Grinstedværket, som er løbet via Grindsted Å og ud i Karlsgårde Sø. Meget af dette kviksølv ligger stadig i bundlagdet, men fiskene indeholder efterhånden minimalt eller ingen kviksølv. Målinger siger, at vandet efterhånden er helt fri for kviksølv, men vi kunne ikke tænke os at spise fisk, som er fanget i søen.

 

Den letteste måde at komme ned til fiskepladserne er, hvis man kører ad Varde Landevej og videre ad Agervigvej mod nord. Herfra fortsætter man ligeud, og kommer ind på en grusvej, som fører ned til de mest tilgængelige pladser i søen. Man kan ligeledes via Tambours Have komme ned til broen og et par knap så tilgængelige fiskepladser.

Ønsker man virkeligt at udforske søen, så er det en fordel at være i båd eller flydering, da den største del af søen ikke kan affiskes fra land.

 

Dybdekort over Karlsgårde Sø.

 

 

Der kan købes fiskekort ved:

 

MacNab - Jagt og fiskeri Esbjerg

 

Dagkort.dk

 

Tambours Have v. Karlsgårde Sø, Bredmosevej, 6800 Varde.

(Kun i sommerhalvåret)

 

 

Vi vil meget gerne understrege, at dette selvfølgelig ikke er nogen facitliste, men blot beretninger om vores erfaringer. Artiklerne er derfor ment som inspirationskilder og ikke andet

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang, 30 år

Den meget aktive fisker, som ofte bliver utålmodig, hvis fiskene ikke bider med det samme.

 

Har grejæsken spækket med ethvert tænkeligt spinneagn, og har fanget fisk på stort set dem alle. Han er meget tro over for sine teorier, om så det tager år at bevise dem. Og så besidder han heldet og evnen, til at få de helt store madammer i tale.

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang.

 

 

Ronnie Bull, 34 år

Den mere vedholdende fisker, som ikke er bleg for at eksperimentere.

 

Laver mange fede grejløsninger selv og er vild med lir. Hans tålmodighed og tro på tingene, giver som regel altid fisk, også selvom hans ”lomme teorier” ikke altid holder. Har en utrolig evne til at fange 2-4 kilos fisk.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull

Ondfisk.dk © 2008