Rügen

Rügen - Tyskland

 

Rügen er et stort lagune område, som ligger i det nordlige tyskland ud til Østersøen. Hele området er en naturpark, hvor der ligger flere feirebyer og har nogle af tysklands mest populære strande. Da saltindholdet i Østersøen ikke er særligt højt, så kan kan gedderne her (ligesom i skærgården) leve i havet. Her vokser de sig hurtigt store, og mæsker sig i nærende stimer af sild, makrel og mindre torsk.

 

Når temperaturen falder, bliver vandet på de lavere områder også mere fersk, hvilket gør at gedderne trækker ind på de lavere områder. Derfor er det også i den koldere periode, at fiskeriet typisk er godt i Rügen. Dog hører man også om rigtig pæne fanster i de varmere perioder, så det kan selvfølgeligt lade sig gøre der også.

 

Det generelle indtryk man får fra folk, der har besøgt området adskillige gange er, at Rügen er lidt af en lotto-kupon. Man kan sagtens tage dertil uden at fange noget overhovedet, men det er også et af de steder, hvor mulighederne for den helt store fisk er til stede.

 

Området er helt ubeskriveligt stort, og mange af de "små" lavvandede vige, er på størrelse med de større danske søer eller større. Imellem vigene er området som et åbent hav, så det er altså ikke et sted man skal tage hen med en lille jolle og et sæt åre.

Kystlinien er flere steder ret dramatisk             Og en hyggelig lille vig i efterårsfarver

 

Generelt kan det ikke anbefales, at man tager derned og fisker på egen hånd, hvis man ikke har et indgående kendskab til området. Der er utrolig mange restriktioner, og området bliver dagligt overvåget af både fiskerikontrol og sejlende politi. Bl.a. kan de nævnes, at man ikke må sejle med større motor end 5-6 HK uden certifikat, visse områder er totaltfredet, mange steder må man ikke smide anker, og så er der lokalt for mange af områderne en masse særregler, som man ikke har mulighed for at kende på forhånd. Politi og fiskekontrol er meget strikse, og skriver med rund hånd bøder ud, som starter på 10-20 og indtil flere hundrede euro, alt efter forséelsen.

 

En regel der især undrer mange er, at det faktisk ved tysk lov er et krav, at man slår sin fangst ihjel, og at man skal stoppe, når man har fanget 3 fisk. Mange af guiderne er fortalere for indførselse af C&R, og udøver selv i høj grad dette.

 

Der er nedslående nok også en del erhvervsfiskeri på stedet, og flere steder er der trukket flere hundrede meter lange garn ud, som primært går på at fange gedder. Oftest er vandet dog ret klart, og fiskene svømmer udenom garnene, men det besværliggør unægteligt fiskeriet mange steder, ligesom at det da også gør et indhug i bestanden.

 

Derfor er det også nødvendigt med en guide, de første par gange man er i området - Både for at kunne komme hurtigere og sikkert omkring, for at kende reglerne det pågælende sted, men også for at vide hvor fiskene befinder sig på tidspunktet.

 

Fiskene flytter sig meget omkring i de forskellige områder, og fiskeriet kan være meget lokalt - Vi oplevede en dag i en vig, at fiskene opholdt sig på et meget lille område på vel 20 x 20 meter. Med det samme vi fiskede lige der, så var der hug, og det både til 2 og nogle gange alle 3 mand på samme tid. Kom vi lidt for langt væk, så var der ingen fisk, selvom områdene og dyben var stort set identisk.

Luftfoto fra Google-Earth over området, som er kæmpe stort

 

Vi har selv været en tur i Gören, hvor vi har fisket i det østlige område af Rügen. I den forbindelse blev vi guidet af Wolf Dieter Kaiser fra Rugenfishing.de, som både guider på fisketure, har både til udlejning, ligesom at han sammen med konen og familien har et hotel, hvor man kan leje værelser og få bespisning (aftensmad dog kun i sommerperioden). Derudover så taler Wolf flydende dansk, hvilket jo har visse praktiske fordele.

 

Vi har kun positivt at sige om Wolf Dieter og hele opholdet på hotel mm. Man bliver virkelig godt modtaget og føler sig velkommende på stedet, og da det også er et mindre sted, så bliver der også taget hånd om evt. særlige ønsker mm. 

De mindre både, som Wolf lejer ud med motor         Og hans store både, som han typisk guider på

 

Alternativet er Team Bodden Anglen, som er et stort guideselskab med 10 fuldtidsprofessionelle guider ansat. De sejler ud fra Sharapode, som ligger mere centralt på Rügen.

 

Vi har p.t. ingen erfaringer med Team Bodden, men vi kender mange som har været hos dem, og som har positive erfaringer med derfra.

 

 

Det største problem ved at tage til Rügen for at fiske er, at det er ret dyrt. Man kommer hurtigt af med 1000,- kr. pr. dag for en omgang guidet fisketur og overnatning, og dertil kommer så transport og mad. Så er det et lille billigt udenlandstur man søger, så skal man nok kigge andetsteds.

 

Til gengæld så har de fleste efterhånden hørt adskillige historier om de store gedder i Rügen, og det kan jo motivere de fleste. Og muligheden er da helt bestemt til stede dernede, men det er jo ikke sådan, at alle der tager dertil, fanger en fisk over meteren - Noget det desværre lykkedes os at bevise.

 

Nyttige links:

 

Rügenfishing.de

Guidede fisketure med dansktalende guide, bådudlejning og overnatning

 

Team Bodden-Angeln

Stort guideselskab fra Sharapode

 

 

Vi vil meget gerne understrege, at dette selvfølgelig ikke er nogen facitliste, men blot beretninger om vores erfaringer. Artiklerne er derfor ment som inspirationskilder og ikke andet.

Ondfisk.dk © 2008

 

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang

Bosiddende i Esbjerg-området.

 

Yndlingsfiskemetode er store gedder på jerkbait og gerne i perioden, hvor de kan fiskes på helt lavt vand.

Elsker det adrenalinkick man får, når gedderne tager agnen hårdt og aggressivt. Ynder også en langsom swim-bait, en hurtig spinner eller en tur med fluestangen.

 

Fisker også en del på de jyske kyster efter bl.a. havørreder.

 

Båd: Askeladden 475 Fighter

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang

 

 

 

Ronnie Bull

Bosiddende på Hornsherrede imellem Roskilde- og Isefjorden på Sjælland.

 

Yndlingsfiskemetode er store brakvandsgedder på fluestangen, og ynder selv at binde fluerne, tilpasse forfang, liner og alt hvad dertil hører.

Står heller ikke af vejen for fiskeri med jerkbait, store gummidyr eller en kæmpe spinner, som helst skal "Burnes".

 

Besøger også jævnligt Roskilde og Isefjorden efter havørrede, aborre eller bare hornfisk for sjov.

 

Båd: Linder 400 Sportsmann.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull