Flash og squidspinner

Flash- og Squidspinnere

 

 

Her er lidt inspiration til, hvordan man laver en helt almindelig (og kedelig) spinner om til noget meget mere gedde/aborre venligt. Idéen til disse fabrikationer kom sig af, at vi var dybt enige om, at den klassiske spinner var for lille til, at den nogensinde ville fanget andet end pinde og agnfisk. Så vi begyndte at eksperimentere lidt, og her er et par ganske gode opskrifter på hvordan man modificerer en alm. spinner.

 

Squid-spinneren: Vi købte et par pakker med squidforfang, nogle O-ringe, et par spinnere og nogle ekstra kroge i str. 4. Vi klippede krogene af spinnerene (og vær nu sikker på, at du klipper i krogen, og ikke i tråden der går igennem spinneren), ligesom vi klippede squidsne af forfangene, trak squiden over de nye 3-kroge og monterede dem på spinnerne med O-ringene.

 

På vores første tur hvor disse kom i aktion fangede vi begge ny PR aborre på lige under 600 gram, ligesom vi begge også fangede en gedde på spinneren. Indtil nu har det vist sig, at de lilla squids er ganske fortrinlige monteret på både Vibrax, Mepps og ABU Reflex spinnere, men det er jo kun fantasien, der sætter grænserne.

Vi har efterfølgende erfaret, at det ikke er nogen helt dum ide, at klippe/tapere gummi tentaklerne i forskellige længder, så squiden bliver lidt mindre, men får meget mere liv i vandet.

 

Flash-spinneren: Lidt på samme måde om squidspinneren, så har vi også haft god succes med flashspinnere. Dog er det mere gedderne som har vist interesse for disse. Inspirationen hertil kom sig af en købt flashspinner (billedet til venstre), som de første 10 kast med denne gav 3 gode hug, hvoraf ingen af gedderne var pinde.

 

Det gav lidt blod på tanden, hvilket har fået os til at lave et par hjemmelavede modeller af slagsen også. Teknikken vi har brugt til at binde flash på krogen er den samme, som ved en almindelig geddeflue. Dog har vi kun lavet halen og 1 dubbingløkke med forholdsvis kort flash (se bindevejledning for flashflue). Så har man en lille fluebinder i maven også, så er det måske værd at bruge en time på at fabrikere noget lignende.

 

Så synes du at dine spinnere er for kedelige, så er dette måske måden, som du kan ”booste” dem på – For os virkede det i hvert fald.

 

 

 

Vi vil meget gerne understrege, at dette selvfølgelig ikke er nogen facitliste, men blot beretninger om vores erfaringer. Artiklerne er derfor ment som inspirationskilder og ikke andet.

Ondfisk.dk © 2008

 

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang

Bosiddende i Esbjerg-området.

 

Yndlingsfiskemetode er store gedder på jerkbait og gerne i perioden, hvor de kan fiskes på helt lavt vand.

Elsker det adrenalinkick man får, når gedderne tager agnen hårdt og aggressivt. Ynder også en langsom swim-bait, en hurtig spinner eller en tur med fluestangen.

 

Fisker også en del på de jyske kyster efter bl.a. havørreder.

 

Båd: Askeladden 475 Fighter

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang

 

 

 

Ronnie Bull

Bosiddende på Hornsherrede imellem Roskilde- og Isefjorden på Sjælland.

 

Yndlingsfiskemetode er store brakvandsgedder på fluestangen, og ynder selv at binde fluerne, tilpasse forfang, liner og alt hvad dertil hører.

Står heller ikke af vejen for fiskeri med jerkbait, store gummidyr eller en kæmpe spinner, som helst skal "Burnes".

 

Besøger også jævnligt Roskilde og Isefjorden efter havørrede, aborre eller bare hornfisk for sjov.

 

Båd: Linder 400 Sportsmann.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull