Trolling og dørgefiskeri

Trolling- og dørgefiskeri

 

Fiskemetoden med at trække en wobler eller agnfisk efter båden er både en yderst effektiv fiskemetode, men også en rigtig god måde at få afsøgt en del vand på, og dermed lokalisere hvor gedderne står henne.

 

Vi har igennem tiden dørget meget rundt med agnfisk, men det var først efter vores tur til Norge, at vi for alvor fik øjnene op for at bruge teknikken med woblere ligeså. Vi havde da inden denne tur fanget adskillige fisk på metoden, men det var ikke rigtig noget, vi anså for værende en egentlig fiskemetode, men mere noget vi gjorde for sjov ind imellem. Det må man så sige ændrede sig, og sidenhen er det blevet en af vores ret så anvendte fiskemetoder, især når der skal afprøves nye fiskevande, eller hvis fiskene ikke rigtigt bider.

 

Denne artikel handler hovedsageligt omkring trolling- og dørgefiskeri med woblere og andre kunstagn. Da teknikken med at dørge agnfisk ligger et sted imellem trolling og agnfiskeri, så vil denne artikel på nogle områder berøre teknikken, imens vores artikel omkring agnfiskeri kommer mere ind på emnet.

 

Grejet til trolling- og dørgefiskeri varierer meget, alt efter hvilke arter man fisker efter, hvor dybt man skal fiske, og hvor seriøst man ønsker at gøre det.

 

På det helt simple niveau kan man sagtens trække en wobler efter en båd på sin spinnestang ved bare at ro. Det behøver ikke nødvendigvis at være nogen videnskab, selvom der er adskillige hjælperedskaber der kan gøre, at det bliver både mere overskueligt, men også mere effektivt.

 

Stængerne vi bruger afhænger meget af endegrejet. Troller vi med små woblere f.eks. efter sandart, så er det meget normalt, at vi bruger vores UL-spinnegrej.

Typisk foretrækker vi dog nogle ret store woblere på 20 cm eller mere, og hertil fungerer jerkbaitstængerne udmærket. Har man en dybtgående wobler af den størrelse på kombineret med en paravane, så trækker det en del i stangen, så her er det nok at foretrække med en stang med kastevægt på minimum 100 gram.

 

Hjulenes vigtige egenskab er, at de har en stærk bremse, da de skal kunne bremse linen når der fiskes, og skal kunne klare det ryk der kommer, når der lige pludselig er en gedde på over en meter, der rykker til i den anden ende. Mange bruger hjul med linetællere, for at kunne fastlægge hvor langt efter båden man fisker, og det kan da sikkert være en praktisk ting, men ikke lige noget vi p.t. har stået og manglet. Hjul med knarre-funktion er dog smart nok, så man med det samme høre, at der er hug.

 

Paravaner er noget af det mest basale, man kan komme til at mangle. De trækker agnen ud til siderne, så man ikke fisker lige i bådens slipstrøm, men ligeså giver de mulighed for, at man kan fiske med flere stænger efter båden på samme tid. Ofte bruger vi også vores paravaner til at bestemme fiskedybden. Det er ikke unormalt, at vi sætter woblere der normalt fisker ned på 4-5 meter vand på, selvom det ikke er dybere end 2 meter dybt. Ved at tilpasse afstanden fra paravanen til wobleren, kan man styre meget præcist, hvor dybt man fisker, ligesom man ville gøre med et flåd.

 

Stangholdere er nærmest et must, da man kan blive rigtig træt i armen af at sidde med stangen hele dagen, når der er en stor wobler der trækker i den anden ende. Stangholderne skal selvfølgelig sidde godt fast, da der ved hug bliver lagt ret meget pres på dem, og ingen jo gider se sin stang forsvinde i dybet.

 

Elmotor er vel det mest oplagte, da lydløst og ubesværet sejlads jo har sine åbenlyse fordele. Selv bruger vi typisk vores hækmonterede elmotor (hvor det er tilladt), men det mest optimale ville være en frontmonteret, da det gør det markant lettere at styre bådens retning, ligesom at man har mulighed for at have en benzinmotor på hækken. Derudover så har markedet indenfor elmotorer de senere år udviklet sig meget, og man kan både købe motorer som kan styres via fodpedal og med indbygget GPS, som ved et tryk på en knap holder båden stationært uanset vind og strøm - Det er vældig smart, men også rigtig dyrt.

 

Ekkolod/fishfinder er også et rigtig praktisk redskab til, når man skal fastlægge dybden, der kan fiskes på, til at se hvor der står stimer af fisk, hvor der er skrænter, og hvornår vandet bliver for lavt til den pågældende fiskedybde.

 

GPS er et rigtig godt redskab, især når man troller på større søer. Ofte er der nemlig flere fisk på ét sted, og når man så har fundet dem, så er det en klar fordel, at man kan finde tilbage til præcist samme sted igen. Man kan købe flere ekkoloder med indbygget GPS, så man slipper for at have to moduler stående - Men så er vi prismæssigt også oppe omkring 4000-5000,- kr, så det er også noget der koster. Noget der dog har gjort GPSerne mere populære til fiskeriet er, at Garmin i 2011 er udkommet med Garmin Topo Denmark, som er et topografisk (højdekurve) kort over hele Danmark, hvor der også er dybdekort over mange af de større søer, noget som er specielt praktisk til trolling- og dørgefiskeri.

 

Som nævnt før, så foretrækker vi klart at bruge vores elmotor, men vi har også fanget rigtig mange fisk både ved roning og ved brug af vores benzinmotor. Så det kan alt sammen anvendes, men det er bare graden af effektivitet, der kan diskuteres. Vi bruger vores ekkolod rigtig meget, når vi troller- og dørgefisker, for at vi hele tiden kan følge med i, hvad vi er på vej hen over, og om man fisker på den rigtige dybde. Det er et super redskab til netop denne fiskemetode. Derudover så er vi begyndt at tage en lille trekking/vandre-GPS med på vores ture på de større søer, så vi har lidt nemmere ved at fastslå fart og position, men det er dog stadig ret nyt for os.

 

 

Agnene vi bruger er som sagt meget varieret. Der er i teorien ingen grænser for, hvad man kan trolle med. Gummiål og gummidyr generelt, store som små woblere, jerkbaits, spinnere og spinnerbaits, blink og ikke mindst agnfisk er alt sammen noget, der igennem tiden har fanget mange store fisk.

 

Primært hælder vi mest til de store woblere og i perioder også agnfisk, alt efter situationen, hvor dybt der er det pågældende sted, og hvad vi fisker efter. Af agn vi har haft god succes med, kan vi nævne: Savage Gears Butch og 4-play, Westin Jätte, og Rapalas X-Rap, men der er et hav af forskellige agn, som virker til denne metode.

 

 

Teknikken er der ikke så meget i. Kast agnen ud bag båden og begynd at sejle frem og tilbage. Som udgangspunkt bruger vi næsten altid en paravane, med mindre det er det lette grej, vi fisker på. Om vi så smider en stang hver ud lige efter båden, det er lidt mere forskelligt. Ellers kræver metoden ikke det store, for det er ikke så kompliceret.

 

Noget af det, som man typisk kommer i tvivl om er, hvilken fart man skal sejle med. Det kan være svært at komme med noget endegyldigt svar på, da det nogle dage giver bedre når man sejler hurtigt, og andre skal det gå ret langsomt. En god tommelfingerregel er 2-3 km/t, men det kan jo være svært at måle, hvis man ikke har GPS med. Men med et almindelig (vindstille) rotempo, går man ikke helt galt, selvom det typisk gerne må gå en anelse stærkere, når man fisker med woblere, og en anelse langsommere, når man fisker med agnfisk. Men kig på agnen inde ved båden inden, og se om den går ordentlig i vandet, for det er i bund og grund det vigtigste.

 

Man skal dog huske på, at man ikke skal have flere stænger i gang, end man kan styre, når der bider fisk på. Altså start med én stang pr. person, og hvis det sagtens kan overskues, så kan man jo forsøge sig med flere. Men har man 4 stænger ude, og det bider på den midterste, og fisken tager et sidelæns udløb, så kan der hurtigt opstå panik, da man jo har begrænset plads at arbejde på.

 

Oplevelsen må vi desværre også sige, lader noget tilbage at ønske. Det kan nogle gange virke umådelig kedeligt at sejle frem og tilbage en hel dag, hvis fiskeriet er lidt sløjt. Derudover sidder stangen jo typisk i stangholderen, når det bider på, så man mærker ikke rigtigt hugget. Det er nok også derfor, at vi typisk bruger metoden ind imellem fiskepladserne, da det simpelthen bliver for kedeligt udelukkende at trolle/dørge.

 

Vi har et par gange oplevet, at det har været enten/eller med trolling- og dørgefiskeriet. Nogle dage får man hurtigt fornemmelsen af, at det ikke er vejen frem, og andre dage, når intet andet virker, så er det den eneste metode, der kaster fisk af sig. Og selvom metoden til tider kan virke lidt kedelig, så er det jo altid at foretrække, at få et par fisk i båden, end bare at stå og kastefiske, og bare blive mere og mere frustreret.

Vi vil meget gerne understrege, at dette selvfølgelig ikke er nogen facitliste, men blot beretninger om vores erfaringer. Artiklerne er derfor ment som inspirationskilder og ikke andet.

Ondfisk.dk © 2008

 

Ondfisk-teamet

 

 

Thomas Wang

Bosiddende i Esbjerg-området.

 

Yndlingsfiskemetode er store gedder på jerkbait og gerne i perioden, hvor de kan fiskes på helt lavt vand.

Elsker det adrenalinkick man får, når gedderne tager agnen hårdt og aggressivt. Ynder også en langsom swim-bait, en hurtig spinner eller en tur med fluestangen.

 

Fisker også en del på de jyske kyster efter bl.a. havørreder.

 

Båd: Askeladden 475 Fighter

 

PR-gedde: 13,6 kg

 

Skriv til Wang

 

 

 

Ronnie Bull

Bosiddende på Hornsherrede imellem Roskilde- og Isefjorden på Sjælland.

 

Yndlingsfiskemetode er store brakvandsgedder på fluestangen, og ynder selv at binde fluerne, tilpasse forfang, liner og alt hvad dertil hører.

Står heller ikke af vejen for fiskeri med jerkbait, store gummidyr eller en kæmpe spinner, som helst skal "Burnes".

 

Besøger også jævnligt Roskilde og Isefjorden efter havørrede, aborre eller bare hornfisk for sjov.

 

Båd: Linder 400 Sportsmann.

 

PR-gedde: 10,5 kg

 

Skriv til Bull